Et feltstudie i moderne skoleudvikling - Episode 1: Stedet

NBCS har gennem de sidste 8 år arbejdet på at udvikle deres pædagogiske og fysiske miljø til et mere åbent, samarbejdsorienteret og projekt baseret læringsmiljø.

Når man sætter sig for at lave et feltstudie der skal hjælpe med at afdække hvordan et åbent læringsmiljø virker i dagligdagen er stedet / feltet udgangspunkt. Det er vigtigt at identificere hvad der karakteriserer området og gør det specielt, hvorfor valgte jeg netop dette sted.

Northern Beaches Christian School er en privat skole der spænder fra børnehaveklasse til det der svarer til 3.G. Skolen er spredt over et stort område i flere bygninger, og udover et par nye større bygninger, er de fleste af bygningerne ældre etplans huse der står uafhængigt af hinanden.

NBCS er for stor en organisation og sted til at jeg kunne undersøge det hele på et tremåneders feltstudie, så jeg valgte at fokusere på et enkelt sted i skolen: The Zone. I The Zone fokuserede jeg min opmærksomhed på lærerne og det fysiske læringsrum.

The Zone var det første fysiske område der blev udviklet til et mere åbent læringsmiljø. Det blev ombygget fra fire klasseværelser og et bibliotek til at være et læringsmiljø for 6 store klasser. Idag huser det cirka 180 studerende (tre 5. klasser og tre 6. klasser) og 6-7 faste lærere.
Et af særkenderne ved The Zone er de modulære møbler, der er forskellige fra det, vi kender fra de fleste skoler og læringsrum. Området er designet til at være fleksibelt og har sofaer, borde, reoler, caddies (lærerens 'border') og whiteboards som alle er nemme at flytte rundt. For at gøre læringsmiljøet endnu mere fleksibelt og skabe rum for kreative aktiviteter, er The Zones vægge malet med whiteboard maling fra gulv til loft, og læringsrummet er forsynet med store skærme - to af dem selvstændige møbler der kan flyttes rundt. Derudover er der et våd-område udstyret med vask til arbejde med maling, gips mm. For at sikre at læringsmiljøet er rart at være i, er der air-condition i hele huset og store vinduer, der kan åbnes.

Dette var en kort præsentation af stedet for mit feltstudie. Nedenfor er billeder af de forskellige møbler og områder jeg har omtalt. I min næste blog vil jeg beskrive organiseringen af The Zone og de daglige deltagere, det vil sige lærerne og eleverne.


Jeg brugte 3 måneder på at studere et læringsmiljø i Sydney hvor jeg fokuserede på det fysiske miljø og lærernes samarbjede. Ud over alt det jeg lærte gennem mine observationer, lærer jeg hver gang jeg arbejder med det materiale jeg har med mig hjem. Henover foråret vil jeg dele mine oplevelser og opdagelser på denne blog, du kan læse om dem eller deltage ved at kommentere, alt du behøver gøre for at følge med er at følge os her eller på Facebook eller Twitter.

Lærerarbejdsområdet. Her forberedes, arbejdes og koordineres.

Caddy, en af lærernes bord.

Sofaerne der bruges i området findes i forskellige former.

Sofaer, skærm og whiteboard malet væg i et klasseområde

I baggrunden ses våd-området og i front høje borde på hjul.

Vores uddannelsesmiljø er gået i hak

Det danske uddannelsessystem er en lukket ring af vaner og mønstre og som en gammel LP er det gået i hak. Os der er gamle nok (eller hipster) ved at når en plade går i hak bliver man nødt til at flytte nålen.

Uddannelse er, og har altid været, en politisk slagmark og for nylig er skoleudvikling i høj grad drevet af politiske dagsordener og OECDs parametre for international sammenligning af uddannelsessystemer. Der er en øget interesse i skoledesign blandt designere, arkitekter, politikere og lærere. De har alle forskellige professionelle baggrunde og derfor forskelligt udgangspunkt til at indgå i dialogen, der er flere dagsordener igang hver gang en samtale krydser de forskellige professioner.

Derfor er vi nødt til hele tiden at holde os opdaterede med evidensbaserede argumenter og eksempler for at kvalificere den igangværende pædagogiske dialog om betingelser for læring. For det bør være en pædagogisk dialog selvom det handler om design. Designet er til for at understøtte og rammesætte den pædagogiske opgave skolen har ansvaret for. Ofte er de der har deres daglige gang undenfor skolen mere villige til at eksperimentere, ændre og stille krav til skolen og dens organisation end dem der færdes i den dagligt.

Så alt imens undervisere og forskere er enige om, at et uddannelsesmiljø baseret på klasseværelsets struktur ikke nødvendigvis giver de bedste betingelser for læring, er skoleorganisationer tilbageholdende med at ændre deres fysiske miljø. Det handler ikke kun om at der kan være store økonomiske udgifter i forbindelse med ændringer. Det handler lige så meget om at der kan være en usikkerhed omkring resultatet, forældrenes holdning til ændringerne og lærernes reaktioner på at arbejde i et ændret arbejdsmiljø.
I januar 2014 afholdte den finske uddannelsesstyrelse en nordisk konference om arkitektur, pædagogik og design. På en af konferencens workshops, hvor de fleste af deltagerne primært var lærere, var der enighed om at en af ​​de primære årsager til at undervisning stadig finder sted i klasseværelser er fordi lærerne ikke har nogle konkrete eksempler og ideer på hvordan undervisningen ellers skal foregå.

Jeg stod med samme udfordring da jeg var ved at uddanne mig til lærer og da jeg endelig stod ude i skolen som nyuddannet. Indtil da havde jeg som de fleste danske unge tilbragt mit liv udenfor hjemmet, i danske institutioner fra vuggestuen til gymnasiet og så seminariet. Den eneste tid jeg havde tilbragt udenfor vores samfundsinstitutioner var de sabatår jeg havde brugt på at rejse og finde ud af hvilket studie jeg skulle vælge. Jeg kendte alt for godt de mønstre og forventninger der var til opførsel og organisering af en læringssituation, de var blevet gentaget på seminariet. På seminariet bliver vi opfordret til at tænker 'outside the box' men vi bliver undervist på samme måde som på alle andre danske uddannelsesinstitutioner. Det danske uddannelsessystem bliver på denne måde en lukket ring af vaner og mønstre som bliver forstærket gennem alle led. Det er en vanskelig kultur at ændre for der er ingen naturlig startlinje og hvordan får vi inspiration til at prøve noget nyt når vi alle er oplært til at gøre det samme?

Jeg brugte 3 måneder på at studere et læringsmiljø i Sydney hvor jeg fokuserede på det fysiske miljø og lærernes samarbjede. Ud over alt det jeg lærte gennem mine observationer, lærer jeg hver gang jeg arbejder med det materiale jeg har med mig hjem. Henover foråret vil jeg dele mine oplevelser og opdagelser på denne blog, du kan læse om dem eller deltage ved at kommentere, alt du behøver gøre for at følge med er at følge os her eller på Facebook eller Twitter.